Ansvar & Frihed
Fornuft & Fremgang
Vi skal være et folk, der er næstekærlige, selvopofrende, initiativrige, robuste og ansvarsfulde!
- Ikke et folk der er bitre, krævende, passive, krænkede og ansvarsløse.
Vil skal være et land af retsind, lovsind, frisind og storsind!
- Ikke et land af kontrol, magtfuldkommenhed, systemtænkning og egenrådighed.
Mærkesager
- Lavere skat
- Mindre bureaukrati
- Reformer skal sikre fremtidig velstand
- Klima med et internationalt udsyn og teknologioptimisme
- Et stærkere demokrati og retsstat
- Skattefri pensionskonto kaldet Fripension
- Ingen skal forsørge andre før de kan forsørge sig selv
- Større valgfrihed, konkurrence og udlicitering i det offentlige
- De første 7000kr skal være skattefri
- Kønskvoter –Nej tak!
- Beskyt det frie uddannelsesvalg
- Pengene skal følge borgerne
- 1 regel ind 2 regler ud
Det specialiserede socialområde
Jeg kæmper for at forbedre det specialiserede socialområde. Retssikkerheden og lovgivningen skal overholdes ude i kommunerne. For hvad er velfærden værd, hvis ikke man får hjælp, når man har brug for den? Jeg vil have gjort kommunerne ansvarlige for sjusk og lovbrud. Vilkårene for familier, der hører ind under socialområdet skal forbedres og retssikkerheden skal sikres. Bureaukratiet skal skæres og indkøb foretages med målbare resultater for pengene.
Effektiv kernevelfærd
Jeg ønsker at skabe en langt mere effektiv kernevelfærd, hvor den direkte borgerkontakt fylder mest, og hvor borgerne har langt større valgfrihed. Frihed til at vælge imellem private og offentlige tilbud – fra vugge til grav.
Derfor skal der indføres større udlicitering og foretages mere konkurrenceudsættelse i det offentlige.
Med frihed følger også ansvar. Ansvar for en selv og ens nærmeste, men også et ansvar for at være en god og flittig borger.
Flere reformer
Vi skal have langt flere reformer. Reformer er nødvendige for fortsat at sikre Danmarks velstand, skabe arbejdspladser og sikre hænder til udførelsen – samt sikre håndteringen af klimaudfordringerne. For de skal håndteres! Vind og sol hjælper noget, men jeg mener, at kernekraft er teknologien, som Danmark har brug for i forhold til at udbygge vores elektricitetsnet, sikre stabil grøn energi og samtidig nedbringe CO2-udledningen. Man opnår intet ved at sætte sig ned og gå i panik.
Se mere og følg